| Af Michael Friis
Hædret
Den drivende kraft bag Vesterbro Ungdomsgårds Sanggruppe, Bo Schiøler, fik Gerda-prisen overrakt af prinsesse Alexandra på Menighedernes Daginstitutioners vegne.
Bo Schiøler har i snart 40 år arbejdet med børn og unge fra bydelen og den kæmpe forskel han har gjort, indbragte ham forleden en Gerda pris overrakt af prinsesse Alexandra.
Bo Schiøler er ved at opnå legendestatus...
Nu har han siden midt i 1960'erne været den drivende kraft bag bydelens uforlignelige Sanggruppe fra Vesterbro Ungdomsgård og han fortsætter med usvækket kraft. I år har Sanggruppen udsendt sin 25. cd og bag sig har de mere end 170 teaterforestillinger og et ukendt antal koncerter.
Forleden fik han overrakt Gerda-prisen - der består af æren og 25.000 kr. - af prinsesse Alexandra og fik opmuntrende ord med på vejen af overborgmester jens Kramer Mikkelsen.
Bo Schiøler blev indstillet til prisen af en større gruppe mennesker, der begrundede, hvorfor han skulle have prisen, sådan her:
- Vi ønsker at indstille Bo Schiøler på baggrund af hans 30-årige sociale, pædagogiske og kulturelle pionerarbejde. Det væsentlige for Bo Schiøler i hans arbejde med børn og unge er arbejdsprocessen.- Ikke, om de har gode sangstemmer, selvtillid eller lyst til rampelyset. Arbejdet og hele processen skaber det rum for barnet og den unge, hvor de tør at turde noget, de aldrig har prøvet før. Det vigtigste for Schiøler er at indgyde dem mod og selvtillid...
Verbale roser
Prinsesse Alexandra er protektor for organisationen, så hun overrakte prisen og overborgmester Jens Kramer Mikkelsen gav Bo Schiøler verbale roser, der bl.a. lød sådan her:
Bo! I dag er ikke første gang, jeg fra en talerstol siger tak for din indsats for københavnske børn og unge. Den energi, du lægger for dagen i dit arbejde med musik og teater i Vesterbros Ungdomsgård, er legendarisk og kendt langt ud over Københavns grænser. Heldigvis er du flere gange - velfortjent - blevet hædret og hyldet for den indsats. Således også i dag, hvor du skal modtage årets Gerda Pris. Tillykke med det.
- For byen København - og ikke mindst for Vesterbro - har du ydet en indsats, som er uvurderlig. Og som det er svært at sætte ord på. En stor by som København har ansvaret for at passe og undervise mange tusind børn hver eneste dag. Og heldigvis får vi mange flere børn i byen i de kommende år. Fra Rådhuset kan vi sørge for, at rammerne er der. Vi kan sørge for bygningerne og det, der hører til udenom.
- Men kontakten med det enkelte barn, den menneskelige varme og den tryghed, vi som voksne skal sikre i børnenes liv - den kommer fra jer, som tilbringer hverdagen sammen med børnene.
- I den sammenhæng er du et fyrtårn, der lyser op på den pædagogiske himmel. Ikke mindst når det handler om at arbejde med de børn, sorn kan have brug for et fristed, som de hverken kan finde i skolen eller derhjemme, sagde Jens Kramer Mikkelsen
Gerda-prisen: Prisen er opkaldt efter Gerda Tillisch, der i 1915 begyndte at lege sanglege med baggårdsbørnene i Absalonsgade 35. Hun må have været dygtig, for børnene strømmede til og initiativet til den første menighedsbørnehave blev taget.
Læs mere om Bo Schiølers modtagelse af gerdaprisen i artiklerne fra Menighedernes Daginstitutioner's blad (under artikler).
______________________________________________________________________
Bare jeg havde kendt mig...
Gerdapris: Bo Schiøler er glad for sin Gerdapris og lover, at han i hvert fald fortsætter i Ungdomsgården tre år endnu, så han får sit 40 års jubilæum med.
AF MICHAEL FRIIS
Efter alle de smukke ord, der ledsagede Gerda-Prisen, var Bo Schiøler næsten overvældet og startede sin takketale:
- Tusind tak for de rosende ord! Bare jeg havde kendt mig!
Bo Schiøler var rødøret og rørt over de smukke og personlige taler, der blev afleveret, ikke mindst overborgmesterens tale, der kom fra Kramer mere som privatperson end som overborgmester.
- Mine ører glødede og jeg er meget stolt over prisen, ligesom jeg er stolt over at have gjort en forskel for mange børn og unge på Vesterbro, men jeg ved også godt. at ingen dødelige kan leve op til festtalerne, fortæller Bo Schiøler, mens han sidder tilbage i Ungdomsgården i Absalonsgade.
Sjældent privat pris
- Vi har gennem tiden fået en del priser, men det har altid været som Vesterbros Ungdomsgård. Det er sjældent jeg har fået "private" priser som mig selv. Jeg har altid følt mig medskyldig, når ungdomsgården har fået en kulturpris, men at være valgt ud som en, der har gjort noget enestående, så bliver man mærkelig. Du kan ikke søge om Gerdaprisen - det er en ærespris. Jeg plejer altid at tørre alting af på de unge - du har aldrig hørt mig til en pladefest tage ordet og holde lange taler - det er børnene, man skal have øjnene på til hverdag og fest. Takketalen var da også et stort problem for mig og jeg er glad for, at de lod mig kvittere for prisen med 5-7 sange med Sanggruppen, så jeg slap for at stå og tale om egne fortræffeligheder i tre kvarter og kunne nøjes med fem minutter.
Altid på vej fremad
Bo Schiøler fik prisen for sit kæmpe arbejde med bydelens børn og unge gennem lang, lang tid. Men han kigger ikke tilbage.
- En af mine styrker er altid at være mere optaget af det, der er i gang, end det der var engang, siger Bo Schiøler med en af de karakteristiske formuleringer, der ikke skal pilles meget ved, før det kunne være linjer i en sang og som kommer i en jævn strøm, når man taler med ham.
- Vi er altid på vej fremad. Når du spørger hvorfor jeg kan blive ved, så er det måske fordi jeg synes, at nutiden er mere spændende end bare at hvile på laurbærrene. Ungerne hernede ved godt, at der er noget, der hedder "Vi lever på Vesterbro" (Red: Sanggruppens første plade i 1974) og "Kattejammerrock", men helt ærligt, de er hamrende ligeglade... Det er nutiden, der er vigtig.
Hvad skal Bo Schiøler så bruge de 25.000 kr. til?
- Jeg tror, vi skal have malet soveværelset! Og vi har en lille cigarkasse af et sommerhus og udhuset skal nok have nyt tagpap og så har jeg købt en DVD-optager, for jeg har 700 timer video med Ungdomsgården liggende og det vil jeg have styr på i DVD-format og det er det snold, jeg har gjort, fortæller Bo, der gerne fortsætter i Ungdomsgården.
- Så længe helbredet vil, og så længe medlemmerne er intelligente og søde og spiller noget fedt teater og synger godt og holder deres kæft og makker ret, siger han med et skævt smil til tre piger fra Sanggruppen, der var med til at synge "tak for Gerda-prisen" og som har sat sig på et bord ved siden af.
- Om tre år har jeg 40 års jubilæum og det har jeg tænkt mig at tage med. Jeg tænker normalt ikke i tid, men kun på det næste teaterstykke, den næste plade.
Det er typisk Bo at svare folk: "Jo, men hvad har du hørt af det nye, vi har lavet", når de spørger: "Er det ikke dig med Kattejammerrock ? Og han kan blive salig, når han går gennem Ærøskøbing og hører tre piger gå og synge "God til Ludo", der er en af Sanggruppens sange.
- Det er et cadeau til os, at folk gerne vil stjæle det, vi har lavet. Og jeg bliver glad, når nogen gør det. Det er ment som brugsting, ikke museumsting, slutter Bo Schiøler.
______________________________________________________________________
|